Papir-test

Er der forskel på papirbaggrunde?

"Seamless background paper" som det kaldes, blir primært fremstillet af 4 producenter.

De 3 af dem ligger i USA, mens den sidste befinder sig i Kina.

De 3 fra USA konkurrerer skarpt på kvalitet, og er hver især kendt under forskellige brands, som Colorama, Lastolite, Savage og Creativity.
 

Den sidste spiller på markedet blev etableret i 2008 og har, ligesom mange andre kinesiske producenter, sat sig for at levere varen til en lavere pris.

Men hvad med kvaliteten?
 

fotobaggrunde.dk fører pt. 2 producenters papir. 

Vi har valgt at klassificere vores baggrunde med betegnelsen: Value og Superior, for at give vores kunder et hurtigt overblik over hvad der er hvad.

Value papiret er fra den kinesiske producent. Mens superior kommer fra en producent i USA.

 
Da vi besluttede os for at importere en vare, som vi egentligt var lidt skeptiske over for, blev det vigtigt for os at gennemteste det fuldt ud, og offentliggøre de resultater vi fik.

Naturligvis forventede vi en vis forskel i kvalitet, men hvor stor en forskel var der egentlig? Og ville den betyde noget i praksis?
 


Som det første, vejede vi papiret. (uden papkerne og uden papkasse)

Da man typisk vurderer papirkvalitet efter "gram pr. kvadratmeter" målestokken, samt at visse forhandlere bruger vægten af papirbaggrunde som en kvalitetsfaktor, valgte vi at efterprøve dette.

Stik i mod vores antagelser og de omtalte forhandleres varedeklaration, vejer begge papirruller præcist det samme. (4,3kg. Det giver en vægt på 144gr. pr. kvm.)
 

Det kan undre at vægten er ens, når vi senere også undersøger papirets tykkelse, og at der er forskel på dets hårdhed.

Vi vil ikke gøre os kloge på hvordan det helt hænger sammen, men blot konstatere at kvalitet ikke altid afhænger af vægt.

Tykkelsen og stiftheden har imidlertid betydning for, hvor stor tendensen er til at papirbaggrunden bølger når den hænger lodret.

Den tendens har vi valgt at fokusere på i denne test, da den i vores øjne er ret væsentlig for bedømmelsen af papirkvalitet.

 

I testen har vi sat fokus på de praktiske forskelle mellem papirbaggrunde.

Vi har opsat en side om side sammenligning af de 2 papir kvaliteter. 

Lyssætningen er nøjagtig ens på alle skud for at reproducere en fair sammenligning. Bestående af en stripbox af 25x140cm pladseret parallelt med baggrunden ude i siden.

Den opsætning giver en moderat opfangelse af papirets bølger og ujævnheder.
 

På billedet herunder ses en sammenligning af henholdsvis hvid, grå og sort baggrund.
 test papir sammenligning af kvalitet bølger og krøller baggrund studie billigt jævnt forskel

Her kan ret tydeligt ses hvor meget papiret bølger når det er for blødt.

Vi har undereksponeret den hvide og overeksponeret den sorte, for bedre at vise papirets struktur.

Sædvaligvis ville man ikke eksponere en sort baggrund så højt, som vi har gjort her. Bølgerne vil derfor være mindre synlige under praktiske forhold.

 

De følgende 3 eksempler viser tilgengæld en mere reel repræsentation af en baggrunds-eksponering.

test papir sammenligning af kvalitet tekstur og farvemætning baggrund studie billigt jævnt forskel

 test papir sammenligning af kvalitet tekstur og farvemætning baggrund studie billigt jævnt forskel

 test papir sammenligning af kvalitet tekstur og farvemætning baggrund studie billigt jævnt forskel

 
Resultatet af vores opstilling tegner et mønster af, hvad man kan forvente sig af de to kvaliteter.

Det skal dog understreges, at uanset hvilken baggrund du vælger, så vil der altid kunne spores ujævnheder i større eller mindre grad.

Der kan være stor forskel på mængden af synlige ujævnheder afhængigt af: hvordan, hvor meget og fra hvilken vinkel, du vælger at belyse din baggrund.


Ujævnhederne har overordnet set betydning for, hvor ren din baggrund bliver, og hvor meget efterbehandling der skal til, for at opnå et pænt resultat.

 
Derudover har superior papir en pænere farvemætning og en mere jævn tekstur. Her ses et 100% udsnit:

test papir sammenligning af kvalitet tekstur og farvemætning baggrund studie billigt jævnt forskel

 

Dette afslutter vores test.

Vi håber at du har fundet den nyttig og at det har hjulpet til at give dig svar på, om det er den prisstærke eller den kvalitetsstærke løsning der er mest attraktiv til dine behov.

Fotobaggrunde.dk er din specialist i baggrunde til fotostudiet.